Fotografiordliste

Et kamerasystem, der automatisk stiller skarpt på motivet. Moderne systemer bruger fasedetektion eller kontrastdetektion.

Den åbning i linsen, som lyset passerer igennem. En større blænde (lavere f-tal) slipper mere lys ind og giver mindre dybdeskarphed.

Forholdet mellem billedets bredde og højde. Almindelige forhold er 3:2 (standard-DSLR), 4:3 (Micro Four Thirds) og 16:9 (bredformat).

Den æstetiske kvalitet af uskarpe områder i et billede, især højlys. Blød, rund bokeh foretrækkes som regel og afhænger af linsedesign og blændeform.

At tage flere billeder af samme motiv med forskellige eksponeringer. Bruges til HDR-fotografi, eller for at sikre mindst ét korrekt eksponeret billede.

En lukkerindstilling, hvor lukkeren forbliver åben, så længe udløseren holdes nede. Bruges til meget lange eksponeringer ud over kameraets indbyggede tider.

Afstanden i millimeter fra linsens optiske centrum til sensoren, når der er stillet skarpt på uendelig. Bestemmer billedvinklen og forstørrelsen.

Et system, der reducerer rystelser, enten i linsen (OIS) eller i kamerahuset (IBIS). Giver typisk 3–7 stops fordel ved håndholdt optagelse.

Forholdet mellem kamerasensorens diagonal og diagonalen på en 35mm fuldformatsensor. Den påvirker den effektive brændvidde og billedvinkel.

Det afstandsområde i motivet, der fremstår acceptabelt skarpt. Styres af blænde, brændvidde og afstand til motivet.

Bøjningen af lys, når det passerer gennem en lille blændeåbning. Det gør billedet blødere og sætter en praktisk grænse for, hvor meget du kan lukke blænden.

Området mellem de mørkeste skygger og de lyseste højlys, som kameraet kan optage i en enkelt eksponering. Måles i stops (EV).

Perioden lige efter solopgang eller lige før solnedgang, hvor sollyset er varmt, blødt og retningsbestemt. Højt værdsat i landskabs- og portrætfotografi.

Et tal, der beskriver en kombination af lukkertid og blænde, som giver samme eksponering. Hvert trin på 1 EV fordobler eller halverer lysmængden.

En kamerakontrol, der overruler den målte eksponering, typisk i trin på 1/3 stop. Positive værdier gør billedet lysere; negative værdier gør det mørkere.

Samspillet mellem blænde, lukkertid og ISO. Ændrer du én af dem, skal du justere de andre for at bevare samme eksponering.

En måling i Kelvin, der beskriver hvor varm eller kold en lyskilde er. Lave værdier (2700K) virker varme/orange; høje værdier (6500K+) virker kolde/blå.

En måleenhed for blænde. Hvert helt trin (f/1.4, f/2, f/2.8, f/4...) halverer lysmængden, der passerer gennem linsen.

En teknik, hvor flere billeder med forskellig fokusafstand kombineres i efterbehandling for at opnå større dybdeskarphed end én enkelt eksponering tillader.

En sensorstørrelse svarende til 35mm film (36 × 24mm). Det er referencestandarden for brændvidde og cropfaktorberegninger.

En linse med fast brændvidde (ingen zoom). Fastobjektiver er typisk skarpere, lysstærkere og lettere end tilsvarende zoomobjektiver.

En graf, der viser fordelingen af lysstyrker i et billede. Venstre side er skygger, højre side er højlys.

Den tætteste fokusafstand, hvor alt fra halvdelen af den afstand til uendelig fremstår acceptabelt skarpt. Maksimerer dybdeskarpheden ved en given blænde.

En kameraindstilling, der justerer farverne, så hvide objekter fremstår neutrale i forskelligt lys. Kan indstilles automatisk eller manuelt med Kelvin-værdier.

Et mål for sensorens lysfølsomhed. Højere ISO-værdier gør billedet lysere, men tilføjer mere støj.

Et komprimeret billedformat, der bruger tabsgivende komprimering. Mindre filstørrelser, men mindre redigeringsfleksibilitet sammenlignet med RAW.

En linsefejl, hvor forskellige bølgelængder af lys fokuseres en smule forskelligt, så der opstår farvekanter langs kontrastrige overgange. Ses oftere på billige linser og ved åbne blænder.

Enheden til måling af lysets farvetemperatur. Fotografer bruger Kelvin-værdier til at indstille hvidbalance og matche det omgivende lys.

Den visuelle effekt, hvor en telelinse får fjerne objekter til at se ud, som om de ligger tættere på forgrunden. Det skyldes den lange optageafstand, ikke selve linsen.

Et apparat eller et kamerasystem, der måler lysstyrken for at finde den rette eksponering. Kameraer måler reflekteret lys; håndholdte målere kan også måle indfaldende lys.

Et foto taget med en langsom lukkertid, typisk sekunder eller minutter. Bruges til lysspor, glat vand, star trails og motiver i svagt lys.

Hvor længe kameraets lukker er åben under eksponeringen. Hurtige tider fryser bevægelse, og langsomme tider giver bevægelsessløring.

Fotografi, der gengiver motiver i eller tæt på naturlig størrelse (1:1). Kræver særlige makrolinser eller mellemringe.

En sensorstørrelse, der er større end fuldformat, typisk omkring 44 × 33mm eller 54 × 40mm. Giver højere opløsning, mindre dybdeskarphed og større dynamikområde.

En million pixels. Megapixelantallet på en sensor bestemmer den maksimale opløsning af de billeder, den kan optage.

Et spejlløst kamerasystem med en sensor på 17,3 × 13mm og en cropfaktor på 2x. Giver kompakte huse og linser med god billedkvalitet.

Et gråfilter, der reducerer mængden af lys ind i linsen uden at ændre farverne. Gør det muligt at bruge længere eksponeringer eller større blænder i stærkt lys.

Når et billede får for meget lys, så højlysene brænder ud til rent hvidt og mister detalje. Det modsatte af undereksponering.

Et vidvinklet billede sammensat af flere overlappende fotos. Kan dække op til 360 grader af et motiv.

Afstanden i mikrometer mellem centrene af to nabopixels på en sensor. Jo større pixel pitch, jo bedre ydelse i svagt lys — som hovedregel.

Et filter, der reducerer refleksioner og blænding fra ikke-metalliske overflader og kan gøre blå himle dybere. Det blokerer lysbølger, der svinger i en bestemt retning.

Et ukomprimeret eller tabsfrit komprimeret filformat, der bevarer alle sensordata. Giver maksimal fleksibilitet i efterbehandling på bekostning af større filer.

En tommelfingerregel, der siger, at den mindste lukkertid ved håndholdt fotografering skal være 1/(brændvidde) for at undgå kamerarystelser. Med en 200mm linse: mindst 1/200 s.

En optageindstilling, hvor kameraet tager flere billeder i sekundet i hurtig rækkefølge. Nyttig til hurtig action eller til at fange det bedste øjeblik.

En DSLR-funktion, der klapper spejlet op, før lukkeren udløses, så vibrationerne reduceres. Bruges til skarpe stativbilleder, især ved langsomme lukkertider.

Tilfældige variationer i lysstyrke og farve i digitale billeder. Mest synlig i skygger og ved høj ISO. Kan reduceres med støjreduktionssoftware.

De fysiske mål på kameraets sensor. Større sensorer fanger mere lys, giver mindre dybdeskarphed og producerer generelt mindre støj.

Lysstriber skabt af stjernernes tilsyneladende bevægelse under en lang eksponering. Kan fanges i én meget lang eksponering — eller ved at stacke flere kortere billeder.

En eksponeringsenhed, der svarer til en fordobling eller halvering af lysmængden. Gælder blænde, lukkertid og ISO på samme måde.

En kompositionsregel, der deler billedet op i et 3×3-gitter. At placere motiver langs linjerne eller i deres skæringspunkter skaber ofte en mere balanceret komposition.

En linse med en brændvidde længere end omkring 70mm (fuldformat-ækvivalent). Telelinser forstørrer fjerne motiver og komprimerer perspektivet.

En linse, der kan vippe fokusplanet og forskyde billedcirklen i forhold til sensoren. Bruges til arkitekturfotografi og selektive fokuseffekter.

Den største uskarphedsplet, som øjet stadig opfatter som et punkt. Den afgør grænserne for acceptabel skarphed og bruges i beregning af dybdeskarphed.

Når et billede får for lidt lys, så skyggerne mister detalje og bliver støjede. Det modsatte af overeksponering.

En formørkning af billedets hjørner og kanter i forhold til midten. Kan skyldes linsedesign, filtre eller modlysblænder — og tilføjes nogle gange bevidst i efterbehandling.

En linse med kort brændvidde (typisk under 35mm på fuldformat), der fanger en bredere billedvinkel. Bruges ofte til landskaber, arkitektur og interiør.

En linse med variabel brændvidde, så du kan ændre udsnittet uden at flytte dig. Fleksibel, men ofte på bekostning af størrelse, vægt og skarphed.